Instruks / vejledning


[ Index ] [ Info ] [ Fiskekort ] [ Instruks ] [ Mindstemål ] [ Fiskevand ] [ Konkurrencer ] [ Nyheder ] [ Vedtægter ] [ Bestyrelsen ]

Vejledning / Instruks

Regler for lystfiskeri på Silkeborg Fiskeriforenings vande
I henhold til vedtægternes § 3. stk.10.

Bestyrelsen udarbejder de nødvendige cirkulærer og regler for driften af foreningen og for udøvelse af lystfiskeri i overensstemmelse med fiskerilovgivningen, hensyn til fiskebestanden, miljøregler og kontraktlige hensyn.

Følgende regler for lystfiskeri er gældende fra 1. januar 2012

  1. Medlemskab og fiskekort giver kun adgang til lystfiskeri, hvorved forståes:
    Medning, kolpning, dypning, spinning, blinkning, fiskeri med krebse tejner og andet almindeligt anerkendt fiskeri med eller uden stang.

    Alt andet fiskeri med garn, flydere, brikker, åle-liner eller lignende er strengt forbudt. Ingen fiskeredskaber må forlades under fiskeriet.

    Der må max fanges 3 sandarter, ørreder eller laks pr.dag.

    Forfodring er forbudt i Silkeborg Fiskeriforenings vande.

    Børn under 15 år må fiske uden fiskekort i Silkeborg Fiskeriforenings fiskevande, undtagen Skygge Å, hvortil der kræves medlemskab.

    Fiskeri med flere stænger må ikke udelukke eller vanskeliggøre andres muligheder for fiskeri. (For eksempel ved at fiske med flere stænger over et større areal og derved forhindre andre i at fiske.)

    Bestyrelsen kan fastsætte særlige regler for fiskekonkurrencer.

    I tvivlstilfælde afgør Silkeborg Fiskeriforenings bestyrelse, hvad der forstås ved lystfiskeri.


  2. Alt fiskeri fra Langebro, Hjejleselskabets og Motorbådsklubbens broer samt inden for en afstand af 50 meter fra lovligt anbragte erhvervsfiskeredskaber, fisketrapper og stryg er forbudt.
    Særlige regler gælder ved stryget ved Silkeborg Papirfabrik. Disse fremgår af skiltningen i området.


  3. Fiskeri fra båd i Gudenå systemet er kun tilladt efter reglerne i Gudenå regulativet, (dog skal de særlige regler for fiskevandet ved Ry Nørskov Gods overholdes)
    Fiskeri fra båd med motor (gælder også el motor) forbudt i Ellesø, Thorsø, Uglsø, Ørnsø, Tranevig, Pøtsø, Lillesø (Sortsø) og Lyngsø.
    Det er strengt forbudt at medbringe nogen form for båd i Slåensø.


  4. Et hvert medlem er berettiget til at klage til bestyrelsen, hvis de mener, de af bestyrelsen fastsatte regler for fiskeri, ikke overholdes.
    Enhver klage skal være skriftlig og begrundet, med angivelse af tid, sted og navn på person / personer der klages over.
    Personer, der ønsker en klage behandlet, skal altid oplyse eget navn og adresse. Klage skal være bestyrelsen i hænde senest 3 dage efter hændelsen.
    Bestyrelsen vil om nødvendigt søge yderligere oplysninger ved de berørte parter, og herefter afgøre klagen.
    Du har selv ansvaret for at søge ændringer og opdateringer af reglerne på www. Silkeborg fiskeriforening, før du påbegynder fiskeri.

    Bestyrelsen Silkeborg Fiskeriforening den16. november 2011


Til toppen af siden