Fiskehistorier
side 2

[ Index ] [ Info ] [ Fiskekort ] [ Instruks ] [ Mindstemål ] [ Fiskevand ] [ Konkurrencer ] [ Nyheder ] [ Vedtægter ] [ Bestyrelsen ]

En sandfærdig lystfiskerhistorie
Af Lasse Lauritsen

Lystfiskere sidestilles ofte med lystløgnere, men en gang i mellem er beviserne uomtvistelige


Ikke så underligt at smilet er bredt; flot gedde!

Fredag eftermiddag (23/9 2005) var jeg sammen med min gode ven Jakob Andersen på vej fra Lysbro over Silkeborg Langsø i en jolle for at fange sandarter. Ud for Hotel Scandic prøvede jeg at kaste en spinner (blank spinner med røde prikker str. 4) i vandet og fik omgående bundbid - eller det troede jeg. Et øjeblik efter mærkede jeg et ordentligt ryk i snøren og sagde ophidset til Jakob: ”Jeg tror der er en kæmpefisk på krogen”. Han troede også der var bundbid, men kunne hurtigt mærke det samme som jeg.




Vi kæmpede med den i 25 minutter meget forsigtigt, for snøren var jo beregnet til meget mindre sandarter. Men så så vi den i overfladen, kæmpegedden, der så en smule frygtindgydende ud. ”Den skal vi simpelthen have med hjem, for ellers er der ingen der tror på historien”, sagde vi i munden på hinanden.

Overbeviste om at vi aldrig ville kunne få den op i jollen uden at miste den med det spinkle grej vi rådede over, styrede vi jollen ind til bredden. Her lykkedes det efter yderligere 30 minutters kamp at lande fisken i fællesskab.

Men det var hele besværet værd. Gedden var 115 cm lang og vejede 10,6 kg. Sandarter fangede vi ingen af den dag, men det gjorde nu ikke så meget.

 
 Til toppen af siden


Geddefiskeri ved Lyngsø
Af Niels J. Baastrup Nielsen.

Først i august måned havde vi besøg af Emil (10 år) fra Tim ved Ringkøbing, som er en ivrig lystfisker og ofte fisker med sin morfar i Ringkøbing fjord. Emil har ofte under tidligere besøg her fisket i Lyngsø, men har indtil nu kun fanget aborrer og skallere. Den stor drøm er at fange en gedde og nu skulle det være.


Emil med hans flotte gedde

Straks Emil ankom startede fiskeriet og i 3. kast er der gedde på. Gedden er dog for stor til, at Emil kan hive den i land uden fangstkrog og Emil ærgrer sig. Lidt senere er der en gedde på igen, som dog hopper af spinneren inden den når land. Spinneren bliver nu skiftet ud med en kunstig skalle, hvilket omgående giver resultat i form af en stor gedde, der desværre sprænger linen og forsvinder med skalle og forfang.

Om natten drømmer Emil om den store gedde som svømmer rundt ude i Lyngsø og straks efter morgenmaden indleder han fiskeriet uden det store held om formiddagen. Men så først på eftermiddagen lyder der høje råb fra Emil, der i mellemtiden har skiftet til en kraftigere line og frem-skaffet en fangstkrog.

Gedde! -Emil har nu løsnet knarren lidt og lader den godt kæmpende gedde køre sig træt, så den kan landes med fangstkrogen. Vi måler og vejer gedden og naboer bliver hidkaldt for at kontrollere fangsten: 90 cm og 5,2 kg. Emil er lykkelig og springer rundt i jubeldans, medens et par glædestårer triller.

Den næste dag fiskes der igen. Emil fanger en gedde på 55 cm, som sættes ud igen, da det ikke var noget at snakke om.

Det var en træt og lykkelig lystfisker der drog hjem til Vestjylland efter 3 dages fiskeri ved Lyngsø.

  
   Til toppen af siden


Søørredefiskeri i Silkeborgsøerne

Jeg har siden jeg kunne holde på en fiskestang for første gang fisket meget efter søørreder i forskellige jyske, svenske og norske søer. Jeg havde den lykke at vokse op på en gård ned til Hald Sø

Åge Ebbesen







Fra sidst i maj og hen til midt i juni dannes springlaget i mange af søerne, typisk i 6-8 m dybde. I denne periode kan belastede woblere eller levende agn være effektivt. Det er et udpræget aften/natfiskeri der absolut bør ske over banker, langs stejle skrænter og udfor markante odder.

Det er ofte nogle meget afgrænsede områder hvor man gang på gang kan få ørreder. I denne periode kan man også opleve at søørrederne kortvarigt jager skaller og hundestejler på ganske lavt vand tidlig morgen/sen aften. Resten af sommeren kan søørrederne findes omkring springlaget der kommer længere og længere ned.

Det vil stort set kun være muligt med dybde-trollingsgrej og er normalt ikke særligt effektivt, da det er vanskeligt at finde den helt rigtige dybde og sted. Bideperioden falder ofte midt på dagen- der er jo mørkt nede på 6-14 meter vand.

I længere perioder med meget varmt vejr ser man ofte at mange søørreder trækker op i vandløbene, hvor temperaturen er relativ lav og iltindholdet højt. I bl.a. Funder å og Gravbækken ses hver å blanke søørreder i sensommeren.

Først hen i oktober måned kommer der igen en god men kort periode. Mindre blanke søørreder går i denne periode ofte i kanten af smeltstimmerne. Smelten står på denne årstid ofte ude i de fri vandmasser og ret højt i vandet. Tæt under land, i snævringerne og i Remstrup å kan der lokalt samles ret store stimmer af mindre blanke søørreder der æder af skallestimmerne. Fiskeri med smelt eller skallelignende woblere i ca. 1 m dybde er ofte effektivt og kan foregå med held i dagtimerne.

Hvordan gik testfiskeriet så ?

2004: Jeg var afsted 6 gange i perioden april-juni og oktober i Borresø og Ørnsø med kajak og robåd. Jeg fangede i alt 13 søørreder. 4 under mindstemålet på 40 cm og 9 over.

2005: Tre ture på Borre Sø og Juulsø. Fangede 4 søørreder. 2 under målet og 2 over.

Fra sidst i oktober og hen til begyndelsen af april bør søørrederne have fred, da der stort set kun er farvede opgangsfisk eller nedfaldsfisk.

God tur !






På fotoet ses søørred fanget i Borresø, på en lille smeltlignende wobler
Af Åge Ebbesen

Silkeborg fiskeriforening sætter en del ørreder ud i Silkeborgsøerne. I mange af tilløbene til søerne f.eks. Kærsmøllebæk, Rødebæk, Sugebæk, Hulbæk, Gravbæk, Funder å, Sandemandsbækken, Langsøhus bæk, Nebel bæk, Resenbro bæk, Linå m.fl. kan man hver vinter se en del søørreder på leg. Hver vinter ses søørreder på op til 80-90 cm på leg.

De ørreder der bliver store nok til at gyde, har overlevet opholdet ude i søerne sammen med sandart, gedde og større aborre. Disse rovfisk ved man tager en væsentlig del af de mindre ørreder. Der vil derfor aldrig komme en meget stor bestand af søørreder i Silkeborgsøerne, da hovedparten af smolten ædes når de trækker ud i søerne.. Om de ørreder der trækker op i vandløbene er naturlige bestande eller om de stammer fra udsætningerne er usikkert, men de har vist at de har evner til at overleve og har dermed gode gener.

Jeg har ofte hørt at der ikke rigtigt bliver fanget ørreder i Silkeborgsøerne. At dømme efter opgangen af ørreder kan det undre - for fiskene findes. Jeg tror at det skyldes at de fleste der fisker i Silkeborgsøerne primært gør det fra større både i sommerhalvåret. Jeg bestemte derfor at jeg ville testfiske og prøvede derfor for første gang i foråret 2004 et målrettet fiskeri efter søørreder i Silkeborgsøerne.Det gode søørredefiskeri falder primært om foråret og om efteråret.

I begyndelsen af april går smelten på leg i vandløb og på bestemte steder i søerne. I denne periode går søørrederne højt i vandet ofte meget tæt på land. Man skal derfor søge fiskene med især små smeltlignede woblere meget tæt på land eller i de områder i søen hvor smelten gyder. De kan fanges hele dagen. Der er dog desværre overvejende tale om brune nedfaldsfisk.

På Hald Sø er der indført en fredningstid fra 1. november til 31 marts det burde man måske også overveje i Silkeborgsøerne ? I sidste halvdel af april og i begyndelsen maj er vandtemperaturen forsat relativ lav, søørrederne søger morgen og aften føde på eller nær ved overfladen. De kan i denne periode fanges på flue eller små spinnere/blink. Det kan være en stor fordel at ”spotte” fiskene og dermed kaste til aktivt fødesøgende ørreder eller affiske lavvandet områder med hård bund. Det er her en fordel med en lille båd hvor man hurtigt kan følge fiskene.

 
   Til toppen af siden


Årets første geddetur

Af Ole Hanelius

Allerede aftenen før startede forberedelserne til årets første fisketur efter gedder, og forvendtningens glæde bredte sig i takt med at grejet blev set efter og pakket, de opsparede abstinenser skulle nu endelig forløses. Vækkeurets ringen næste morgen var da også mod sædvane en liflig og behagelig lyd, det var jo tid for fisketur. Medens kaffe-maskinen med sin søvnigt snorkende lyd, fik brygget til termokanden blev ostemadderne smurt og pakket i rygsækken, nu var det tid for at komme af sted.

Efter en lille halvtimes kørsel ankom jeg til åen, solen var knap stået op endnu, så det var stadigt rigtigt råkoldt, men hvad betyder det når man bare er klædt rigtigt på. Grejet blev rikket til og rygsækken blev hængt på ryggen, inden jeg begav mig de sidste 50 meter ned til åen. Jeg havde fået timet tiden rigtigt godt denne morgen for netop som jeg kom helt ned til åen brød solen igennem og tittede frem over trætoppene i det fjerne, samtidigt med at jeg kunne høre de første spæde pip fra en solsort der have slået sig ned i et træ i nærheden.

Det var næsten for meget af det gode og jeg måtte da også tage mig gevaldig sammen for ikke at falde helt i staver, nu skulle der jo fiskes. Jeg havde valgt at starte med en stor doven wobler, hvilket jeg håbede kunne lokke en morgen sulten gedde til hug, men efter at have fisket i hen mod en lille time, hvor endegrejet var blevet skiftet adskillige gange, uden held, besluttede jeg mig for at det var tid for kaffe og ostemad.

Stangen blev rikket til med en sildefilet, som blev kastet over i et indhak i sivende på den modsatte side af åen, hvor det så var planen at den skulle ligge medens jeg holdt kaffepause, men aldrig så snart som jeg havde fået sat mig og skruet låget af termokanden, før der skete noget. Linen blev stille og roligt kørt af hjulet , 5-6 meter inden der igen blev roligt, jeg spændte bremsen på hjulet og ventede endnu et øjeblik inden jeg gav modhug, og minsandten det var noget i den anden ende der gjorde modstand, herligt.

På de hidsige tunge ryk kunne jeg mærke at det var en gedde af en anseelig størrelse, og den gav mig da også fornøjelsen af en ca. 10 minutter lang fight inden jeg forsigtigt kunne placerer gaffen i dens underkæbe. Og hvilken prægtig gedde. Flotte farver, fejlfri finner og inden sår nogen steder, en rigtig flot madamme på 103 cm.

Jeg havde ikke nogen vægt med, men en gedde med den længde og i god kondition plejer jo at veje ca. 9½ kilo, så jeg var særdeles tilfreds. Jeg have oprindelig bestemt at hvis jeg fange en pæn gedde skulle den ende sine dage som fiskefrikadeller på min pande, men dette pragt eksemplar nænnede jeg simpelt hen ikke at slå ihjel, så den blev nænsomt genudsat, hvad den helt sikkert også satte stor pris på.

Efter at have drukket kaffe og fisket en times tid yderligere, dog uden flere fisk, kunne jeg mæt på oplevelser og frisk luft sætte næsen hjemefter, og konstatere at det er den slags dage der virkelig sætter kolorit på livet. Ligeledes får man en dybere forståelse af hvad der menes med det gamle ordsprog der siger at; guderne ikke medregner den tid man fisker, i livets afmålte længde.



Tilbage
 Til toppen af siden
 Flere historier klik her